33-årig kørte alt for stærkt - blev sigtet for flere ting
En 33-årig mand kom tirsdag hjem med en række sigtelser. Her blev han stoppet efter en færdselskontrol på Kalundborgvej ved Munke Bjergby, hvor han kørte alt for stærkt. Det blev aftenens første sigtelse, fremgår det af Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis døgnrapport. Derudover slog en narkometertest ud på kokain og cannabis, ligesom det viste sig, at manden var frakendt kørekortet. Han var også flere gange tidligere blevet sigtet for kørsel uden førerret, hvorfor bilen blev beslaglagt. Yderligere var bilens nummerplader afmeldt og hørte til en anden bil, så han blev også sigtet for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring. Han blev løsladt efter at have fået taget en blodprøve.